Store, glædelige nyheder om MusikAlliancen!!

MusikAlliancen og foreningens forkvinde, Ninna, er blevet nomineret til DR-prisen

”Årets ildsjæl” 2017!!

Fredag d. 27. Januar blev det offentliggjort, at MusikAlliancen er en af de tre finalister til ildsjæle-prisen!

Den endelige prismodtager afsløres først fredag d. 3. Februar i Musikhuset Aarhus, hvor årets mange P2 priser uddeles til kunstnere, som har glædet publikum, og ydet en bemærkelsesværdig, kunstnerisk indsat for den klassiske musik.

Ninna rejser til Århus, hvor hun glæder sig til at hilse på kulturministeren og ser frem til at opleve det flotte festprogram. Alle vi andre i MusikAlliancen venter imens spændte på, om den store hæder tilfalder os. Fra eget sofahjørne kan vi følge det hele på DR.

Uanset udfaldet - er det et stort skulderklap til Musikalliancen og alle dens glade børn, flittige kunstnere, opbakkende forældre, aktive skolefolk, begejstrede amatørmusikere,  jublende sangere og fornøjede bedsteforældre for deres initiativkraft og støtte til musikprojekterne på Korsager og Husum Skole og i hele lokalområdet til glæde for så mange børn som muligt!

Vi siger ved denne lejlighed også ekstra tak til Statens Kunstfond, Oticonfonden, Beckettfonden, Tuborgfondet, Kong Christian den Tiendes Fond, Lokaludvalget Brønshøj-Husum og Københavns Kommune uden hvis støtte, vi ikke havde opnået så fine resultater.

Vi glæder os og siger TAK !!!

Der er snart generalforsamling i MusikAlliancen – meld jer ind i foreningen og vær med til at gøre endnu mere for børnenes musikmuligheder og det lokale musikmiljø!!

Se mere om Ildsjæleprisen her

Pressen skrev

MusikAlliancens iranske forbindelse
musikalliancen.jpg
Til koncerten medvirkede de iranske børn samt iranske musikere. Desuden optrådte børn fra 4. årgang på Korsager Skole, der har arbejdet med Mogens Christensen i eventyrforløbet. Foto: Privat
MusikAlliancen er skabt på initiativ af forældre, professionelle musikere, skolefolk, musikforskere og amatørmusikere . I sidste uge kunne man opleve endnu en af deres fantastiske projekter for at skabe et godt musikmiljø i bydelen

Mandag formiddag var Korsager Skoles festsal fyldt med forventningsfulde børn fra skolens klasser og gæster fra eventyrlige Iran, da komponisten Mogens Christensen i samarbejde med skolen og MusikAlliancen afsluttede et spændende musikalsk projekt.

Mogens Christensen har været i Iran og lavet musik med børn. Efterfølgende har han inviteret en håndfuld iranske børn til Danmark så at de kunne deltage i den fælles koncert. Sammen med en persisk komponistkollega er der blevet arbejdet med eventyr som inspiration til nye værker.

Komponisterne har skrevet stykker med eventyrindhold og arbejdet i deres respektive lande med børn og unge i en slags parallel kompositionsproces.

Koncerten var et resultat og højdepunkt af et huskunstnerprojekt på Korsager Skole i samarbejde med Høsterkøb Skole og Rudersdal Musikskole støttet af Statens Kunstfond.

Mogens Christensen har sammen med børnene omsat nogle af eventyrerne til musik. Det var ikke nødvendigvis handlingen, der skulle blive til musik – i så fald ville musikken blot blive kulisser til eventyret – men det var stemningsmæssige knudepunkter i fortællingen, f.eks.: magien i Alladins hule, som man skulle høre.

Eleverne havde til koncerten komponeret egen musik inspireret af fortællinger fra 1001 nats eventyr.

Brønshøj-Husum Avis fredag 28. april 2017
Brønshøj – Husum Avis Søndag 9. april 2017
Brønshøj – Husum Avis Søndag 9. april 2017

Brønshøj – Husum avis. Onsdag 8. februar 2017

– http://bha.dk/2017/01/ninna-braender-for-musikken/ –

Brønshøj – Husum avis. Tirsdag den 8. 12. 2016

Brønshøj – Husum Avis 4. Oktober 2016.

Brønshøj-Husum Avis 4. okt. 2016 "Spilop"

Brønshøj-Husum Avis 4. okt. 2016 “Spilop”

Vandløsebladet uge 38, 20. 9. – 26. 9. 2016

skaermbillede-2016-09-21-kl-15-48-20

Unge musikelever med kontrabasser

Unge musikelever med kontrabasser

billede brønsavis