Store, glædelige nyheder om MusikAlliancen!!

MusikAlliancen og foreningens forkvinde, Ninna, er blevet nomineret til DR-prisen

”Årets ildsjæl” 2017!!

Fredag d. 27. Januar blev det offentliggjort, at MusikAlliancen er en af de tre finalister til ildsjæle-prisen!

Den endelige prismodtager afsløres først fredag d. 3. Februar i Musikhuset Aarhus, hvor årets mange P2 priser uddeles til kunstnere, som har glædet publikum, og ydet en bemærkelsesværdig, kunstnerisk indsat for den klassiske musik.

Ninna rejser til Århus, hvor hun glæder sig til at hilse på kulturministeren og ser frem til at opleve det flotte festprogram. Alle vi andre i MusikAlliancen venter imens spændte på, om den store hæder tilfalder os. Fra eget sofahjørne kan vi følge det hele på DR.

Uanset udfaldet - er det et stort skulderklap til Musikalliancen og alle dens glade børn, flittige kunstnere, opbakkende forældre, aktive skolefolk, begejstrede amatørmusikere,  jublende sangere og fornøjede bedsteforældre for deres initiativkraft og støtte til musikprojekterne på Korsager og Husum Skole og i hele lokalområdet til glæde for så mange børn som muligt!

Vi siger ved denne lejlighed også ekstra tak til Statens Kunstfond, Oticonfonden, Beckettfonden, Tuborgfondet, Kong Christian den Tiendes Fond, Lokaludvalget Brønshøj-Husum og Københavns Kommune uden hvis støtte, vi ikke havde opnået så fine resultater.

Vi glæder os og siger TAK !!!

Der er snart generalforsamling i MusikAlliancen – meld jer ind i foreningen og vær med til at gøre endnu mere for børnenes musikmuligheder og det lokale musikmiljø!!

Se mere om Ildsjæleprisen her